Spillerne kan frit forlade Lyngby Boldklub, men samtlige spillere mødte alligevel op til onsdagens træning.
Midt i en krisetid er Lyngby-træner Thomas Nørgaard godt tilfreds med den loyalitet, som spillerne i øjeblikket viser den konkurstruede klub, der ikke er i stand til at betale spillerne deres løn.




























