Egentlig behøvede tilskuerne på Lyngby Stadion slet ikke at følge de 22 spillere på banen for at forstå, hvad der skete i fodboldkampen mod AC Horsens. De kunne bare fæstne blikket ved ham den maniske mand i sort på sidelinjen. Med ord, fagter, gummimimik og spjæt på stedet udgjorde Horsens-træner Bo Henriksen et totaludtryk for, hvad der skete i den vigtige superligadyst i går i den tidlige aftensol i frostklare Lyngby.
Det ene øjeblik gemte han ansigtet i hænderne og kastede sin krop en kvart omgang, da han så en af sine spillere brænde en fin chance ved stillingen 1-0 til Lyngby – mens de jyske gæsters drøm om at slutte grundspillet i top-6 og sikre sig endnu en sæson i Superligaen hang i en tynd tråd. Da han det næste øjeblik så Kjartan Finnbogason fedte bolden i mål til 1-1 på bedste Horsens-maner, brød han ud i en jubelgalop og satte med lette fjed kurs mod de mange gulklædte tilhængere på endetribunen, mens han dirigerede dem til at blive vildere og skreg så indædt i kulden, at hans ånde stod ud som hvide skyer. Og til sidst, da dommeren fløjtede for sidste gang, spænede Bo Henriksen bare ind på banen og kropstacklede sin islandske angriber af rendyrket glæde.
