Endnu en klub i Superligaen skal have ny træner før tid.
I Hobro, der ligger sidst i den bedste danske række og har direkte kurs mod et nervepirrende slutspil om at undgå degradering til 1. division, har torsdag sagt farvel til Allan Kuhn.
Allan Kuhn hentede kun 17 point i 22 kampe og er blevet erstattet af den tidligere AGF, Silkeborg og Fredericia-træner Peter Sørensen.
»Desværre må vi konstatere, at vi rent sportsligt ikke har levet op til forventningerne med Allan som cheftræner i klubben, og vi er nu kommet til den konklusion, at vi har bedre muligheder for at sikre en ny sæson i Superligaen med en ny cheftræner ved roret«, siger Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen.
Superligaen
Trænerne
45-årige Peter Sørensen, som kun kender sin nye klub udefra, skulle ikke bruge lang betænkningstid, før han takkede ja til Hobros henvendelse.
»Hobro IK virker til at være en fantastisk klub, hvor man har gang i et rigtig spændende projekt«, siger Sørensen, der står foran 4 ekstremt vanskelige kampe i grundspillet sidste runder mod Esbjerg, AaB, FC Midtjylland og FC København - de tre tophold samt en bejler til en plads i slutspillet.
4 fyrede er en tangering af rekorden
Allan Kuhn er den 4. træner, der bliver afskediget i Superligaen i denne sæson.
Morten Wieghorst blev sat fra bestillingen i AaB i slutningen af november, da klubben lå som nummer 6 - AaB er nu nummer 10 under Jacob Friis. Sønderjyskes Claus Nørgaard rød ud i kulden i vinterpausen og erstattet af Glen Riddersholm, mens Brøndbys fyring af Alexander Zorniger skete i mandags. Zorniger er blevet erstattet af Martin Retov.
Analyse: Sådan ser slutstillingen udSuperligaen har efter 22 spillerunder dermed allerede nået sidste sæsons antal af fyringer. I sidste sæson måtte Glen Riddersholm, Olafur Kristjanson, Ricardo Muniz og Kent Nielsen forlade deres job i utide.
I 2016/17-sæsonen blev der fyret 2 trænere i Superligaen og sæsonen forinden var tallet 4.
Det største antal trænerfyringer i en sæson kom i 1998/99 og 1999/2000, da 5 trænere i en række med dengang kun 12 klubber blev afskediget før tid.
Størst jobsikkerhed i Superligaen var der i starten af 1990’erne. Fra Morten Olsens exit i Brøndby 10. maj 1992 gik der 2 år og 4 måneder før FC København sagde farvel til Keld Kristensen efter 6. spillerunde, da FCK’erne lå sidst i en række med 10 hold og slutte sæsonen som nummer 8 med Benny Johansen som træner.
fortsæt med at læse


























