0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afdød nynazist blev mindet på tilskuertomt Brøndby Stadion

Brøndby undlod at kontrollere banner, som til kampen søndag mindedes en nyligt afdød fan med flere domme bag sig og bånd til nynazistiske miljøer. Nu tager klubben afstand fra sagen og vil stramme op.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Under indløbet og ind til omkring 17 minutters spil af søndagens kamp i Brøndby, hang banneret med ordene 'Hvil i fred, Baldur' nede på Sydsiden.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Normalt er Sydsiden på Brøndby Stadion fyldt med de mest engagerede fans.

Til kampen mod Horsens søndag eftermiddag var endetribunen dog tom for mennesker på grund af coronakrisen, men til gengæld var et stort banner bredt ud på midten:

’Hvil i fred, Baldur’, stod der i Brøndbys blå-gule farver.

Umiddelbart virkede det som et hjerteligt minde om en afdød medfan, og det var det sådan set også. Men Baldur var ikke hvem som helst. Banneret handlede om Morten Baldur Karrebæk Pust, der af mange blot var kendt som Baldur eller Balle – en kriminel og i perioder aktiv figur på den nynazistiske scene i Danmark.

Senest var den 40-årige dansker ved sin død efterlyst af Københavns Vestegns Politi i forbindelse med et hjemmerøveri i Hvidovre, som to andre personer er blevet idømt henholdsvis 15 og 18 måneders fængsel for.

Banneret hang på Sydsiden, da spillerne løb på banen, og det hang der, indtil kontrollørerne cirka 17 minutter inde i kampen mod Horsens pillede det ned.

»Kort efter at kampen er startet, bliver vi opmærksomme på de nærmere omstændigheder omkring den afdøde person, hvorefter vores stadionpersonale straks påbegynder nedtagningen af banneret. Som klub er det ikke noget, vi på nogen måde kan associere os selv med, og vi tager stærkt afstand fra det«, skriver Christian Schultz, kommunikationschef i Brøndby, i en mail til Politiken.

Brøndby kontrollerede ikke banner

Klubben blev før kampen kontaktet af en fangruppering, der ønskede at hænge et mindebanner om en medfan op – som det også før er sket på Brøndby Stadion.

Men trods tv-eksponering kontrollerede ingen nærmere, hvem man ville mindes. Derfor var det først, da ’Baldur’-navnet ringede en klokke hos folk i Brøndby, at de fik googlet navnet og fandt oplysninger om personens baggrund.

Da satte de kontrollørerne til at fjerne banneret. Derfor endte det med at pryde Sydsiden i mere end et kvarter af superligakampen mod Horsens.

»I løbet af en sæson oplever vi ofte, at fans medbringer et mindebanner til at mindes en afdød fan. Det samme var også tilfældet i går, hvor en gruppe fans ønskede at mindes en fan med et banner, hvilket vi som udgangspunkt er positive over for«, skriver Christian Schultz, som altså understreger, at klubben nu tager »stærkt afstand fra det« og for fremtiden vil stramme op i forhold til lignende forespørgsler.

Som ung var Morten Baldur Karrebæk Pust knyttet til Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, og ad flere omgange har han tilhørt det nynazistiske miljø.

På YouTube ligger der for eksempel en sang, hvor han gør grin med Anne Frank, der døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen og var et af de utallige jødiske ofre for nazisternes holocaust. Efter terrorangrebet på Utøya hyldede ’Baldur Balle’ – som han kaldte sig på Facebook – også gerningsmanden, Anders Behring Breivik, der dræbte 77 mennesker, primært unge.

Tidligere er han dømt for at køre en 11-årig dreng med indvandrerbaggrund ned, han har været involveret i en stor hashsag, og han har været i fængsel for knivoverfald. Samtidig er han kommet på Brøndby Stadion og har ifølge det venstreorienterede researchkollektiv Redox været en del af hooliganmiljøet omkring fodboldklubben.

Opstand på de sociale medier

På grund af den historik tager Brøndby nu afstand fra mindebanneret, som klubben selv undlod at kontrollere før kampen mod Horsens. Og på grund af den historik har banneret fået skarp kritik på de sociale medier.

»Synes det er ufatteligt pinligt, at nogen på Sydsiden har valgt at hylde ham her. Så kan det godt være, han er Brøndby-fan, men for helvede mand ...«, skriver en tilhænger af klubben, mens andre kalder det uanstændigt og smagløst eller kritiserer klubben for, at det overhovedet kunne ske:

»Helt vanvittigt, at der øjensynligt har været nul kontrol«.

Til gengæld er der også fans, der forsvarer banneret. Som en af dem skriver på Twitter:

»Inden I nu går i selvsving over en sidste hilsen til en person, der har været med i 20+ år, så husk på, at os, der har kendt ham i de år, har set og kendt ham som andet end nazi-Baldur. Det banner har intet med en hyldest til nazismen at gøre, men er en sidste hilsen til en tabt medfan, som efterlader sig en ’familie’, nøjagtig som hvis hvilken som helst anden person gik bort«.

De fleste er dog kritiske og mener, at det er forkert at bruge Brøndby Stadion som scene til at mindes så kontroversiel en figur.

Nogle bannere giver bøder

Det er heller ikke tilladt at ytre hvad som helst på fodboldarenaerne. Klubbernes organisation, Divisionsforeningen, har et sæt regler for, hvad bannere på de danske stadioner må udtrykke.

»Racistiske, homofobiske, politiske og andre nedsættende eller diskriminerende ytringer er strengt forbudt«, står der i dem.

Hvis det alligevel forekommer, kan klubberne modtage sanktioner. Det er imidlertid uklart, om et mindebanner kan falde i den kategori – selv om den omtalte person har været knyttet til nynazistiske miljøer og kriminalitet.

»Bannere, der overskrider reglerne om racistiske, homofobiske og andre diskriminerende ytringer, kan blive sanktioneret, men det vil i så fald ske efter en konkret vurdering fra Fodboldens Disciplinærinstans. De fungerer uafhængigt, og det vil være op til dem at vurdere, om sådan et banner kan være en overtrædelse«, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

Han havde ikke hørt om banneret og understreger altså, at han kun kan udtale sig generelt, da konkrete sager er en opgave for Fodboldens Disciplinærinstans. I det organ sidder advokat Jens Hjortskov som formand, og for ham var episoden også ukendt før Politikens henvendelse. Derfor er det heller ikke afgjort, om der vil blive gjort en sag ud af det.

Generelt understreger han blot, at »vi kan gå ind i sager og sanktionere, hvis der er tale om budskaber, som er racistiske«, men det er altså uklart, om et mindebanner kan falde i den kategori.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce