Uruguay-roser til outsiderne: Det var ganske enkelt et godt hold

3-1. Målmand Muslera måtte hente bolden ud af nettet for tredje gang efter Marco Urenas mål i 85. minut.
3-1. Målmand Muslera måtte hente bolden ud af nettet for tredje gang efter Marco Urenas mål i 85. minut.
Lyt til artiklen

VM-turneringens første lille sensation indtraf lørdag aften, da Costa Rica stik mod alle odds vendte 0-1 til 3-1-sejr over Uruguays favoritter, der sluttede som nummer fire i Sydafrika i 2010.

Tilfældigt? Nej, siger den tabende træner fra Uruguay, Oscar Tabarez.

»Det var ganske enkelt et godt hold. Efter pausen overtog de fuldstændigt styringen og var taktisk godt indstillet«, siger træneren, der peger på, at hans hold »begik en række fejl, det ikke har lavet i lang tid«.

3-1

Vanvittigt comeback sikrer Costa Rica første VM-sejr i 12 år

Cheftræner for Costa Rica, colombianeren Jorge Luis Pinto, siger, at Uruguay var et vanskeligt hold at spille mod.

»Det, der gjorde forskellen var, at vi bevarede roen og fortsatte med at skabe chancer mod et godt mandskab«, lyder det fra træneren.

»Vi udviste den fornødne respekt for Uruguay, men jeg er ikke imponeret over deres præstation. Vi kunne let spille på den måde, vi gjorde. Det er en stor sejr for os«, siger den 61-årige, der har været landstræner siden 2011.

Costa Ricas første tre VM-point i 12 år blev sikret på mål af Arsenal-talentet Joel Campbell, der i denne sæson har været udlejet til græske Panathinaikos, samt scoringer af Oscar Duarte og Marco Urena, mens Edinson Cavani bragte Uruguay foran på straffespark.

3D

Mellemamerikanernes næste opgave i VM's gruppe D er mødet med Italien. Det sker 20. juni i Recife.

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her