Uruguays Luis Suarez er færdig ved VM.
Det er den tidligere danske topdommer, Claus Bo Larsen, ikke i tvivl om. Angriberen bed angiveligt Italiens Giorgio Chiellini i skulderen i går under en kamp ved slutrunden i Brasilien, og det slipper han ikke billigt fra.
»Jeg nægter at tro på, at han med i flere VM-kampe, selv om Uruguay skulle gå hele vejen. Han får som minimum fire dage for det der«, siger han til Politiken.
Suarez: Et hændeligt uheld
Straks efter episoden, der fandt sted i det 79. minut, løb Chiellini hen til dommeren for at vise den bidemærke, han havde fået af at være nærkontakt med Suarez gebis, og tv-billede viser, at uruguayaeren efter en nærkamp fører sit hoved op til italienerens skulder.
Suarez: Den slags sker på banenSelv siger Suarez, at der var tale om et hændeligt uheld.
»Det er sådan nogle ting, der sker på banen. Det var kun os to inde i feltet, og han løb ind i mig med sin skulder, og det var sådan, at mit øje kom til at se sådan her ud«, udtalte han umiddelbart efter gårsdagens kamp.
Historien tynger
Den forklaring giver Claus Bo Larsen ikke meget for. Suarez har to gange tidligere i karrieren sat tænderne i en modstander. Første gang var i 2010, hvor det gik ud over den daværende PSV-spiller Otman Bakkal. Anden gang var sidste år, hvor det var Chelsea-forsvareren Branislav Ivanovic, der blev bidt.
Og netop den kedelige historik hæmmer Liverpool-spilleren, mener Claus Bo Larsen.
Rasende italiener kalder luskebuksen Suarez en skamplet»Der er jo ikke nogen spiller, der vil gå ud at indrømme, at man har bidt en anden. Han siger, at det er et hændeligt uheld, men det kan alle jo se, at det ikke var. Samtidig så taler fortilfældene imod ham. Han har gjort det to gange før, hvorfor skulle det så være et hændeligt uheld?«, siger han.
»Jeg har set mange fodboldkampe, men jeg har aldrig set et hændeligt uheld på den måde«.
Har ikke brækket benet på nogen
Alligevel tror den tidligere dommer ikke, at Suarez får en straf, der sprænger rammerne:
»Det er Fifa, så det er aldrig til at vide. Han kan risikere at få et helt års karantæne for al fodbold, men mon ikke de lander et sted mellem 4-8 spilledage«, siger Claus Bo Larsen.
FAKTA
Fakta: Kontroversielle episoder med Luis Suárez»Vi er også nødt til at se realistisk på det. Hvis det nu var en spiller, der havde savet en mand over, brækket hans ben og al muligt, så offeret måtte sidde ude i et halvt år, så var det en anden sag. Her er der en, der har et bidemærke. Det er langt fra i orden, men det er jo ikke sådan, at han ikke kan spille næste kamp, og der er ikke fare for nogen implikationer«.
Fifa har åbnet disciplinærsag
Det internationale fodboldforbund meddelte allerede sent i aftes, at man har åbnet en disciplinærsag mod Luis Suarez, og ifølge uruguayanske medier, bliver der truffet afgørelse klokken 17 brasiliansk tid i dag. Det vil sige omkring klokken 22 dansk tid.
Hos Danmarks landstræner Morten Olsen er der ingen tvivl. Han mener ligesom Claus Bo Larsen, at Suarez må være færdig ved VM:
Fifa åbner sag mod Luis Suárez»Vi kommer ikke uden om det – Luis Suarez og hans bid i går aftes. Det var beskæmmende for fodbolden. Ødelæggende. Man gør bare ikke den slags«, skriver Morten Olsen i en klumme i BT.
»Det er så trist, for han er en fantastisk fodboldspiller, men som jeg ser det, skal Luis Suarez ikke spille mere i denne turnering. Han skal hjem. Det går bare ikke at gøre sådan noget, selv om det vil være afsked med en stor stjerne. Men sådan må det være«, lyder det fra landstræneren.
Opgøret mellem Uruguay og Italien endte 1-0 til sydamerikanerne, hvilket betyder, at de går videre til ottendedelsfinalerne på bekostning af netop Italien.
fortsæt med at læse




























