Jeg sad og så Brasilien-Chile-kampen sammen med min datter Camilla, min søn Rasmus og hans ven Emil. Og da ottendedelsfinalen skulle afgøres på straffespark, gik mine tanker selvfølgelig tilbage til vores EM-semifinale mod hollænderne på Nya Ullevi i Göteborg i 1992. De spurgte ind til, hvordan det var for mig dengang, da vi efter at have spillet 2-2 i ordinær og forlænget spilletid skulle sparke os i finalen.
Jeg kunne nemt sætte mig ind i, hvad der foregik i de brasilianske og chilenske spilleres hoveder. Straffespark træner man lidt i efter den almindelige træning, men man kan jo ikke træne i at skulle score under det pres og de forventninger, der er, når man skal være med til at afgøre en EM-semifinale eller en stor VM-kamp med 40.000 eller 80.000 tilskuere på tribunerne. Og man ved, at millioner følger det hele på tv, og der er så meget på spil.
Jeg ville og skulle sparke
I Göteborg var det ikke på forhånd bestemt af Richard Møller, hvem der skulle sparke. Det blev gjort, da den forlængede spilletid var forbi. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville og skulle sparke, for jeg havde spillet en af mine allerbedste landskampe, lavet begge vores mål, og min selvtillid kunne ikke være større.
Det var ikke sådan, at jeg tænkte, hvad nu hvis jeg brænder. Jeg følte mig klar til det, og jeg vidste, hvor jeg ville placere bolden, fladt ude i den ene side. Jeg havde et stort blåt lårbind på. Hvad er der galt?, spurgte Richard. Jeg forklarede, at jeg havde lidt vrøvl med lysken. Så sparker du først, så du ikke står og bliver kold, sagde han. Det lå i luften, hvem der skulle tage de andre straffespark. John ’Faxe’ ville ikke. Han gemte sig under en bænk, så han ikke kunne blive udpeget som skytte.
De direkte dueller fra pletten:
De direkte dueller fra pletten: Chile og Brasilien tangerer VM-rekordPå vej fra midterlinjen ned til straffesparkspletten gælder det om at holde alle ’mærkelige tanker’ ude og bare koncentrere sig og være bomsikker på, hvad man skal gøre. Begynder du at tvivle, har du problemer. Træk vejret dybt, læg bolden stille og roligt på pletten og spark dér, hvor du på forhånd har valgt at gøre det.
Hulk tvivlede og ændrede mening
Man kunne se på bl.a. den brede brasilianer Hulk, at han tvivlede. Han har et kanonspark. Men han ændrede mening, tror jeg, placerede bolden midt i målet og brændte. Man skal være cool, ellers kommer der slinger i valsen. De bedste straffesparksskytter har en særlig evne og styrke til at være på, når klaveret spiller, og jeg må sige, at det var flot, som Neymar klarede det som Brasiliens sidste skytte.
Han havde ikke spillet særligt godt, men han kunne holde fokus på det, han skulle gøre, da det gjaldt. Koncentrationen lyste ud af ham, han havde styr på nerverne og det hele. Først tog han et par lange skridt, så nogle korte, inden han sparkede. Måske så han, hvad målmanden ville gøre. Det rystede ham ikke.
TV
3D: Se alle scoringerne fra den dramatiske straffesparkskonkurrenceMen Brasilien har stadig ikke imponeret mig. De kan få stort besvær med at slå Colombia i kvartfinalen. Brasilien har jo ingen angribere. Fred har været umulig, og forsvaret har ikke set alt for sikkert ud. Colombianerne var klart bedre end Uruguay, og James Rodriguez lavede slutrundens hidtil bedste mål efter min mening, da han bragte sit hold foran 1-0.
Det er godt, at Brasilien er med endnu i turneringen, hvor der komme mange flere helt lige kampe, som måske også skal afgøres på straffespark.
fortsæt med at læse


























