Hvad er dit bedste fodboldminde?
Mit bedste fodboldminde – ud over da jeg i Lynge-Uggeløse Idrætsforening som dreng var med til at vinde 17-0 over Herlev uden stort set at røre bolden – må være, da John Faxe ramte den lige i røven i 92. Jeg var på besøg hos et vennepar i Borris (jep Borris WestJutland), og da afgørelsen var faldet, og vi så på tv, hvordan København gik AMOK, var det eneste, vi hørte, en knallert, der kørte forbi med et næsten uhørligt horn i bund ... kontrasten var så bizart fantastisk, at vi, så vidt jeg husker, grinede i 20 minutter og bagefter lavede kædedans i stuen!




























