Da dommer Jorge Larrionda overså, at Frank Lampards skud var langt inde over målstregen i VM's 1/8-finale mellem England og Tyskland, var det langt fra første gang, han lavede en gedigen brøler.
Hændelsen fandt sted ved stillingen 2-1 til Tyskland, og havde dommeren dømt efter reglerne ville englænderne have udlignet.
I stedet endte kampen 4-1 til Tyskland.
LÆS ARTIKEL England snydt for scoring mod Tyskland
Faktisk lavede dommeren fra Uruguay i 2004 et kiks, der mindede skræmmende meget om den nyeste bommert.
Det skriver den engelske avis Daily Mail.
Overså brasiliansk mål
I en kvalifikationskamp mellem Chile og Brasilien sparkede brasilianske Adriano på overliggeren, bolden gik i mål, hoppede ud igen, og Larriondas fløjte lod spillet fortsætte.
Fifa afviser målkameraer efter dommerfejl
Kampen endte uafgjort, og det oversete mål fik altså dengang konsekvenser.
Suspenderet i et halvt år
Men den værste modvind i hans dommerkarriere, havde intet med en konkret dom på banen at gøre.
I 2002 blev Larrionda suspenderet i et halvt år af det uruguayanske fodboldforbund på grund af »uregelmæssigheder angivet af andre dommere«.
Begrundelsen blev aldrig nærmere specificeret, men der gik angiveligt rygter om korruption mellem rivaliserende dommerunioner i Uruguay.
3D: Se målet, som dommeren ikke ville dømme i kampen mellem England og Tyskland.
fortsæt med at læse




























