Ved New Zealands første og hidtil eneste VM-deltagelse i Spanien i 1982 blev det til tre solide nederlag mod Skotland, Sovjetunionen og Brasilien.
Men ved VM i Sydafrika vil 'All Whites' revanchere sig.
SE TV-KLIPSpillerprofil: Rory Fallon
Landstræner Ricki Herbert var med som spiller for 28 år siden, og han håber, at få sit og New Zealands første VM-point med hjem, fortæller han frem mod Newzealændernes åbningskamp mod Slovakiet.
Regnes som underdogs
»Jeg kan forstå, at vi regnes som underdogs, men vi frygter ingen. Alt kan ske ved en slutrunde. Hvis Senegal kunne slå Frankrig i 2002, kan vi også slå Italien«, siger han.
New Zealand er ud over Slovakiet i gruppe med de forsvarende verdensmestre og Paraguay.
FAKTANew Zealand ud af 28 års VM-tørke
Derfor ligner kampene mod Slovakiet og Paraguay de to kampe, hvor chancen for pointhøst er størst.
Slovakiet overraskede i kvalifikationen
Men slovakkerne vandt overraskende deres kvalifikationspulje foran naboerne fra Tjekkiet og Slovenien, der senere slog Rusland ud i play off-kampene.
Og målmand Jan Mucha håber på flere slovakiske overraskelser i Sydafrika.
Forventede startopstillinger
New Zealand (4-5-1): Mark Paston - Winston Reid, Ryan Nelsen, Tommy Smith, Ben Sigmund - Ivan Vicelich, Leo Bertos, Jeremy Christie, Shane Smeltz, Chris Killen - Rory Fallon
Slovakiet (4-4-2): Jan Mucha - Peter Pekarik, Martin Skrtel, Jan Durica, Marek Cech - Zdeno Strba, Vladimir Weiss, Marek Hamsik, Miroslav Stoch - Robert Vittek, Stanislav Sestak.
»Vi er et nyt hold, og vi ønsker at overraske og gøre vores bedste. Den vigtigste kamp bliver den mod New Zealand. De er stærke, det så vi i kampen mod Serbien«, siger Jan Mucha med henvisning til træningskampen for to uger siden, som newzealænderne vandt 1-0 på mål af Shane Smeltz.
New Zealand-Slovakiet, i dag klokken 13.30 på Royal Bafokeng Stadium i Rustenburg.
ritzau
fortsæt med at læse




























