Sneijder: Skandale at Iniesta ikke fik rødt

Duel. Andres Iniesta trak til syvende og sidst det længste strå.
Duel. Andres Iniesta trak til syvende og sidst det længste strå.
Lyt til artiklen

Hollands midtbanespiller Wesley Sneijder kunne i aftes have gjort en fremragende sæson, der allerede har budt på mesterskab, pokalsejr og Champions League-gevinst med Inter, gylden, men Andres Iniestas pletskud i det 116. minut af den ondskabsfulde VM-finale på Soccer City i Johannesburg satte en brat stopper for drømmen.

Spanien vandt VM-finalen

Efter nederlaget - Hollands tredje i en VM-finale - var Wesley Sneijder naturligvis en bitter mand. Og det kom til at gå ud over den spanske matchvinder.

AFSTEMNING:

Ifølge Sneijder burde Andres Iniesta nemlig slet ikke have været på banen i det øjeblik, kampen blev afgjort.

Hollænderne: Dommeren havde simpelthen ikke en god dag

»Iniesta var jo kort forinden indblandet i en situation, hvor han sparkede Mark van Bommel. Fjerdedommeren så det og sagde til mig: 'Ja, jeg så det'. Så svarede jeg, at hvis du så det, så ved du også, at det var til et rødt kort«, lyder det fra Wesley Sneijder, der med fem mål næsten blev VM-topscorer.

TV:

Topscorerværdigheden ved VM i Sydafrika tilfaldt den blot 20-årige tysker Thomas Müller, da Bayern-spilleren med tre assist var to bedre end Sneijder, den spanske verdensmester David Villa og Diego Forlan, der blev kåret til VM-turneringens bedste spiller.

Forlan kåret som VM's bedste spiller

Wesley Sneijder peger endvidere på en anden situation umiddelbart inden Iniestas mål, hvor Holland blev snydt for et hjørnespark.

Casillas: Det var en krig

»Først ramte bolden muren og så havde målmanden fingrene på. Der var hjørnespark... Det er en skandale, at det sluttede, som det gjorde«, lyder det fra den hollandske taber, som ved samme lejlighed giver udtryk for, at Oranje-holdet kan rejse hjem til Europa med ren samvittighed.

»Det er ærgerligt at tabe en finale, men vi kan være stolte. Hele Holland kan være stolte«, siger Inter-spilleren.

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her