Det er mere end tre år siden, Leon Andreasen sidst var med på det danske landshold, og ud over, at han er blevet tre år ældre, er der også sket andre forandringer med den tidligere AGF'er.
I sin seneste landskamp i foråret 2009 startede han på banen i midterforsvaret i en VM-kvalifikationskamp mod Albanien. I dag er der ingen, der ser Andreasen som forsvarer. Ikke engang ham selv.




























