Landstræneren for det franske fodboldlandshold Didier Deschamps har fravalgt et af landets største fodboldnavne, Manchester Citys Samir Nasri, til den trup, der skal spille VM-kvalifikationskamp mod Spanien den 16. oktober.
Nasri har ellers overstået den tre kampe lange karantæne, han blev idømt for at overfuse pressefolk efter en af Frankrigs kampe under EM i sommer, men alligevel har Deschamps ikke fundet anledning til at kalde midtbanespilleren tilbage i landsholdsfolden.




























