Landstræner Morten Olsen mener, at det danske landshold står godt rustet til den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Serbien den 13. juni i København med USA og Frankrig som testmodstandere i foråret.
Dansk Boldspil-Union (DBU) bekræfter til eftermiddag, at Danmark den 25. marts møder USA på hjemmebane - spillestedet er dog endnu ikke bekræftet. Opgøret mod USA spilles få dage før den allerede planlagte test mod Frankrig.




























