Peter O’Sullivan står på et gadehjørne og læser avis. Det gør han hver formiddag, medmindre vejret er så uvenligt, at det er decideret ubehageligt at befinde sig udenfor – i så fald sætter han sig bare ind på en af de utallige lokale pubber, drikker en kop kaffe og gør ellers det samme. Læser sin avis.
Denne unge efterårsmandag presser gråmelerede skyer sig langsomt sammen over Dublin for at give den irske hovedstad et bad at starte ugen på, og luften niver akkurat så meget i huden, at det er rarest at bære hue og handsker. For de fleste. Men Peter O’Sullivan bruger altså ingen af delene, som han står der ved brostensbelagte Brick Alley i bymidten med sin avis. Han varmer sig bare med sit tætte hvide skæg, sulet om maven og menneskene, der går forbi.
