Kevin Magnussen er tilbage bag rattet i Haas-raceren, efter at han sad udenfor med karantæne i sidste weekend i Baku. Men søndagens grandprix i Singapore kan blive danskerens sidste besøg i bystaten som formel 1-kører. Tiden i motorsportens mest ombejlede klasse er efter i alt 10 sæsoner nemlig ved at rinde ud for Kevin Magnussen, der skal håbe på lidt af et mirakel, hvis opholdet blandt de bedste skal forlænges med yderligere et eller flere år.
Den 31-årige danske racerkører siger, at han har fundet fred med, hvad end der sker.


























