Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fyrsteligt. Kevin Magnussen i sin McLaren i Monaco inden han fik problemer med det elektriske system.
Foto: Antonio Calanni (arkiv)/AP

Fyrsteligt. Kevin Magnussen i sin McLaren i Monaco inden han fik problemer med det elektriske system.

Formel 1
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fem fartdjævle på eventyr i Monaco

Fem danskere har på godt og ondt sat deres aftryk på racerløb i Monaco gennem mere end 30 år.

Formel 1
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Monacos Grand Prix bliver ofte omtalt som motorsportens juvel i kronen. Det er her, de fleste gerne vil vinde – blandt andet fordi det er et af de mest traditionsrige løb i kalenderen.

Det er ikke kun formel 1, der køres i de små gader. Adskillige andre klasser afvikler løb i Monaco, og en række danskere har oplevet den navnkundige gadebane på godt og ondt.

Foto: NIELSEN KIM

John Nielsen, formel 3, 1984

Varde-køreren var godt på vej mod et internationalt gennembrud i den europæiske formel 3-serie, da feltet ankom til Monaco i starten af juni.

John Nielsen havde vundet på Zolder og opnået yderligere to podieplaceringer på henholdsvis Magny-Cours og Zeltweg, så der var grund til at tro på et godt resultat i fyrstedømmet.

Danskeren kom også godt fra start, og han etablerede sig på løbets andenplads lige efter italieneren Claudio Langes.

Sådan var stillingen også, da bilerne drønede ud på 4. omgang. Her sluttede grandprixet for John Nielsen, da han kom forkert ind i en chikane og kørte galt. Hans Ralt-racer mistede vejgrebet og blev slynget ind i barrieren inden den stoppede i den modsatte side.

John Nielsen sad fastklemt i den svært beskadigede bilen halv time næsten til løbets slutning inden det lykkedes officials at få ham ud af vraget. Danskeren var ved bevidsthed under hele forløbet og kunne snakke med hjælperne, men han havde fået slemme skader på benene.

Senere blev det sted på banen, hvor John Nielsen var forulykket, modificeret for at undgå lignende uheld.

Sådan gik det: John Nielsen kom stærkt tilbage senere på sæsonen og vandt blandt andet det berømte grandprix i Macau. Senere kastede han sig over sportsvogne og blev den første rigtige danske superstjerne i den firehjulede sport med sejren i Le Mans i 1990. John Nielsen har som den eneste dansker også vundet det amerikanske 24 timersløb på Daytona.

Foto: FRANDSEN FINN

Jan Magnussen, formel 1, 1997

I sin første hele sæson som formel 1-kører kæmpede Jan Magnussen med den dårlige Stewart-Ford, der slet ikke kunne følge med de hurtigste i feltet. I Monaco var der heller ikke udsigt til et specielt godt resultat, da den unge dansker kvalificerede sig som nr. 19 af de 22 kørere.

Løbet fik dog et noget andet forløb end forudset, da det begyndte at regne en halv time før startsignalet. Alligevel valgte flere kørere at starte på tørvejrsdæk, og det udløste et mildt kaos hvor bilerne på regnvejrsdæk hurtigt kom frem i front.

Det gjaldt også Jan Magnussen og holdkammeraten Rubens Barrichello. Brasilianeren sluttede på andenpladsen efter Michael Schumacher, mens Magnussen kæmpede for 6. pladsen, der ville have indbragt ham et enkelt point.

Stik imod al sund fornuft lykkedes det dog finnen Mika Salo at komme i mål uden et eneste pitstop, og derfor endte Magnussens første favntag med den berømte bane i Monaco lige netop uden for pointene.

Sådan gik det: Jan Magnussens kvaler i Stewart-Ford fortsatte resten af året og i 1998. Han sikrede sig dog en 6. plads i det canadiske grandprix og dermed et historisk VM-point. Lige lidt hjalp det, for han blev fyret umiddelbart efter og vendte aldrig tilbage til formel 1. I stedet skabte han sig en karriere som sportsvognskører i primært USA. Det er blandt andet blevet til klasse-sejre i de største løb som Le Mans og Sebring.

Jason Watt, formel 3000, 1998

I 1998 var Jason Watt en af de kørere, der blev spået en fremtid i formel 1 på linje med formel 3000-konkurrenterne Juan Pablo Montoya og Nick Heidfeld. Så hvad var bedre en at vise sig frem for alle formel 1-bosserne i Monaco, hvor sæsonens femte grandprix var supportløb til det berømte formel 1-grandprix.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og weekenden startede fremragende for Watt, der tog poleposition og fra løbets start tog teten. Han var langt foran resten af feltet, men da der manglede blot ni omgange begik danskeren en af de fejl, der koster så dyrt i netop Monaco.

Watt tog et sving lidt for tidligt, og så endte løbet for hans vedkommende i barrieren. Jason Watt har senere sagt, at det var karrierens største sportslige nedtur og en særdeles bitter pille at sluge.

Sådan gik det: Jason Watt skiftede i 1999 til topholdet ARS Super Nova og blev samlet nummer 2 efter Nick Heidfeld, men senere samme år kom han ud for en alvorlig motorcykelulykke, som lammede ham fra brystet og ned. Dermed var alle drømme om formel 1 endegyldigt slut, men med jernvilje fik Jason Watt kæmpet sig tilbage som aktiv og vandt det danske standardvognsmesterskab, DTC, i 2002. Watt er i dag også en meget benyttet motorsportskommentator.

Foto: WILMANN THOMAS

Nicolas Kiesa, formel 3000, 2003

Som sine danske forgængere var Nicolas Kiesa fremtidens mand i international motorsport, da formel 3000-feltet i 2003 ramte Monacos gadebane. Han havde dog svært ved at hamle op med svenskeren Björn Wirdheim, der havde en første- og to andenpladser i sæsonens tre første løb.

Wirdheim viste sig også overlegen på den korte bane i Monaco og cruisede mod sejen med Nicolas Kiesa på andenpladsen. Men i en af de mest bizarre afslutninger på et racerløb i Monaco lykkedes det alligevel den unge danskeren at vinde det løb, som alle racerkørere drømmer om.

På et tidspunkt førte Wirdheim med 23 sekunder foran Kiesa, men en periode bag sikkerhedesbilen havde forkortet svenskerens føring til fire sekunder. Det glemte han alt om i sin begejstring over at være på vej mod sejren, så han tog farten af på opløbsstrækningen og drejede over mod pitvæggen for at modtage sit holds hyldest. Det udnyttede Kiesa til at køre forbi, og danskeren vandt med et forspring på 0,895 sekunder.

Sådan gik det: Senere samme år fik Nicolas Kiesa sin debut i formel 1, da han afløste briten Justin Wilson hos Minardi. Kiesa fik fem løb og gennemførte dem alle med en 11. plads på Indianapolis som bedste resultat. Modsat hvad han havde drømt om blev det ikke indledningen til en lang karriere i motorsportens fineste klasse, og Nicolas Kiesa fik ikke flere starter i formel 1. I 2005 var han reservekører hos Jordan, og i 2006 kørte han tre løb i det tyske standardvognsmesterskab, DTM. Nicolas Kiesa er i dag formel 1-ekspert hos Viasat.

Kevin Magnussen, formel 1, 2014

Kevin Magnussen fik en drømmedebut i formel 1, da han i sit første løb for McLaren kørte ind på andenpladsen i Australien. I de efterfølgende løb gik det knap så godt, så forventningerne var afdæmpede før mødet med Monaco.

Kevin Magnussen kvalificerede sig som nummer 8 foran holdkammeraten Jenson Button, der besatte 12. pladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Løbet startede fint, og danskeren var på et tidspunkt fremme som nummer 5, hvilket ville være en fin placering. Så fik han et problem med det elektriske system og tabte en kort overgang al kraft i bilen. Det udnyttede nogle af konkurrenterne til at smutte forbi, og så skulle Magnussen pludselig kæmpe for blot at få point.

Kimi Räikkönen forsøgte også en overhaling, men den endte med et sammenstød, og Kevin Magnussen sluttede derfor nede på 10. pladsen med et enkelt point på VM-kontoen.

Sådan gik det: Kevin Magnussen sluttede sin debutsæson i formel 1 som nummer 11, og han blev efterfølgende degraderet til reservekører for McLaren. Derfor tilbragte han hele 2015 på reservebænken og kørte ikke et eneste racerløb. Sidst på året valgte undlod McLaren at forlænge kontrakten med danskeren, men senere lykkedes det ham at komme tilbage i formel 1 med Renault.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden