Med sin magtdemonstration og sejr i det japanske grandprix på Suzuka tog Nico Rosberg et stort skridt mod sit første verdensmesterskab i motorsportens fineste klasse. Tyskeren øgede nemlig sit forspring i spidsen af VM-serien, fordi teamkollega og forsvarende verdensmester Lewis Hamilton efter en dårlig start måtte finde sig i at stå på sejrspodiets nederste trin overgået af ikke kun Rosberg, men også af den unge Red Bull-kører Max Verstappen.
Hamilton fik dog meget mere med hjem fra Japan end 3. pladsen, der var hans podieplacering nummer 100 i formel 1-karrieren. Rosberg sejr og britens 3. plads betød nemlig, aty Mercedes for tredje år i træk sikrede sig konstruktørernes verdensmesterskab – og det endda med fire løb tilbage af sæsonen.


























