Sensationel debut
McLaren. Kevin Magnussen afløste Sergio Perez hos det britiske traditionshold McLaren før sæsonen 2014, og han fik en debut, som kun de færreste kan prale af.
16. marts i Melbournes Albert Park kørte debutanten sig til en 3.-plads, men da Daniel Ricciardo efterfølgende blev diskvalificeret, kunne Kevin Magnussen fejre en sensationel 2.-plads. Resten af sæsonen nåede ikke tilnærmelsesvis samme højder, og danskeren mistede efter en opslidende duel med Jenson Button sit sæde til den tidligere dobbelte verdensmester Fernando Alonso.


























