Sergio Perez fra Red Bull vandt søndag eftermiddag Formel 1-løbet i Baku.
Endnu en gang viste Red Bull-bilerne, at de er de hurtigste og mest stabile i denne sæson indtil videre.
Mens Perez vandt løbet, blev Max Verstappen en knusende sikker nummer to. De to skiftedes i en periode til at sætte hurtigste omgangstider.
Charles Leclerc blev treer i sin Ferrari, efter at han havde startet løbet i pole position.
Magnussen begyndte løbet som nummer 16, men var uheldig at beskadige frontvingen i det første sving efter kontakt mellem to andre biler.
Trods det mindre uheld lykkedes det Magnussen at komme helt op som nummer 12.
Derefter faldt danskeren tilbage efter et længere pitstop, hvor han fik repareret frontvingen.
Magnussen arbejdede sig langsomt og sikkert op i feltet, men det blev ikke til mere end en placering som nummer 13.
Haas-teamkammeraten Nico Hülkenberg lå længe til at gøre det bedre end Magnussen.
Hülkenberg flirtede i en lang periode med pointene som nummer ti, men tyskeren endte med at ryge ned gennem feltet og sluttede som nummer 17.
ritzau
fortsæt med at læse


























