I efteråret 2013 var Kevin Magnussen på vej mod den endnu unge karrieres største triumf: mesterskabet i formel Renault 3.5, som dengang var klassen lige under formel 1. Og netop motorsportens kongeklasse spøgte, da Politiken mødte Magnussen på Paul Ricard-banen i Frankrig en skøn septemberdag.
For rygterne om, at det britiske traditionshold McLaren ville forfremme deres juniorkører til grandprix-teamet, nægtede at dø.


























