Augusta National har en dress code for alle, der er involveret i US Masters-turneringen, og den bliver der ikke set stort på, selv om det betyder, at menneskelige hensyn må ignoreres.
Den canadiske caddie, Lorne Duncan, måtte mandag i denne uge sande, at der ikke gås på kompromis på Augusta National, når der spilles Masters, og at klubben ikke vil lade noget stå i vejen for at få årets første major til at fremstå så visuelt perfekt som muligt.
Læs også Kønsdebat: Augusta-formand vil have kvinder på skotsk golfbane
Duncan skulle have gået caddie for den engelskfødte amatør Matthew Fitzpatrick, der har kvalificeret sig til turneringen som vinder af US Amateur, men da canadieren mødte op iført sandaler, blev han bortvist.
»Æstetik er vigtigere end mennesker«
Problemet kunne være løst ved at Duncan blot iførte sig et par hvide gummisko, hvilket er den rette og anviste fodbeklædning for caddies i denne uge, da det matcher bedst til caddiernes hvide kedeldragter, men Duncan har et afgørende problem.
»Jeg kan ikke gå i almindelige gummisko, fordi jeg har problemer med mine fødder«, sagde den lettere chokerede caddie, der har gået for Nicklas Fasth under Ryder Cup og også har arbejdet for Jesper Parnevik.
Læs også
To danskere skal i dyst mod Masters-vindere»Men æstetik er åbenbart vigtigere end mennesker«, siger Lorne Duncan.
Reglerne blev bøjet for Tiger Woods
Augusta National har altid fremstået som USA's etiske højborg, når det kom til at håndhæve golfsportens ædle regler, men sidste år stillede klubben sig selv i et meget tvivlsomt lys, da den for første gang bøjede golfens regler, således at man slap for at diskvalificere Tiger Woods, for en forseelse, der både var Woods’ egen, men også blev en realitet, fordi Augustas officials ikke havde behandlet problemet i tide.
Læs også US Masters: Her kan Europa ikke være med
I 2013 skulle spillerkomiteen have diskvalificeret Tiger Woods efter han droppede en bold forkert på 15. hul i anden runde og således skrev under på et forkert scorekort, men ganske uhørt fandt man frem til en fortolkning af reglerne, der både beholdt Woods i turneringen og sikrede seertallene til weekendens finalerunder.
Duncan oplevede ikke samme imødekommenhed, men kommer til at se årets første major på tv. Hans plads ved siden af Fitzpatrick bliver overtaget af kollegaen Ricky Elliot, der kunne tilkaldes i tide.
fortsæt med at læse




























