0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Årsag til voldsom ulykke er klarlagt: Tiger Woods kørte 140 km/t igennem sving

Den amerikanske golfstjerne Tiger Woods kørte op mod 140 kilometer i timen, da hans bil røg af vejen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix

Sådan så Tiger Woods' bil ud efter soloulykken nær Rancho Verdes i Californien.

Golf
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Golf
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det gik meget stærkt, da Tiger Woods i slutningen af februar kørte galt i sin bil. Den amerikanske golfstjerne kørte op mod 140 kilometer i timen på et sted, hvor man højst må køre, hvad der svarer til 72 kilometer i timen, da bilen røg af vejen og rullede rundt flere gange, oplyser Alex Villanueva, sherif i Los Angeles County, på et pressemøde onsdag.

»Den primære årsag til ulykken var at køre med en hastighed, der ikke passede til vejforholdene, samt manglende evne til at håndtere vejens sving«, siger sheriffen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ulykken efterlod Woods med alvorlige skader i højre ben. Ifølge Alex Villanueva er der ingen tegn på, at Woods ikke var i stand til at køre bil eller var distraheret, da ulykken skete. Woods har også selv givet grønt lys til, at resultaterne af undersøgelsen af ulykken kan offentliggøres.

Den 15-dobbelte majorvinder kan have ramt speederen ved en fejl, siger kaptajn James Powers onsdag ifølge AFP. Woods selv kan ikke huske, hvad der er sket.

Alex Villanueva har tidligere sagt, at Woods var »meget heldig« med at overleve ulykken. Woods er ikke blevet sigtet for ulykken.

Udtrykker taknemmelighed

I en udtalelse i kølvandet på onsdagens pressemøde siger Tiger Woods, at han er »taknemmelig« for de personer, der hjalp ham i forbindelse med ulykken 23. februar.

»Jeg er meget taknemmelig for de to gode samaritanere, der kom for at hjælpe mig og ringede 911«, udtaler Woods i en erklæring på Twitter.

Han takker også ambulanceredderne, politiet og brandvæsenet for deres hjælp på stedet og for at få ham sikkert til et hospital.

»Jeg vil fortsætte med at fokusere på at få det bedre og på min familie«, udtaler Woods.

Den 45-årige amerikaner anses som en af golfhistoriens allerbedste spillere og er en levende legende i sporten. Han har vundet alle fire majorturneringer mindst tre gange og er på en delt førsteplads på listen over spillere med flest sejre på PGA-touren. Inden ulykken var han i gang med genoptræningen efter sin femte alvorlige rygskade i karrieren. Håbet var, at han kunne være klar til US Masters, der starter torsdag, men den plan er altså gået i vasken.

ritzau