Landstræner Ulrik Wilbek måtte undervejs i håndboldlandskampen mod Bosnien-Hercegovina undvære både Kasper Søndergaard og Lars Jørgensen, der fik helbredsmæssige problemer og derfor ikke kunne fuldføre kampen.
Kasper Søndergaard blev skadet i lysken og måtte udgå, mens Lars Jørgensen fik problemer med maven, blev svimmel og derfor heller ikke kunne fortsætte.
Mens Lars Jørgensen snarest muligt vil blive tilset af en læge, har Ulrik Wilbek allerede truffet de nødvendige forholdsregler, hvis Kasper Søndergaards skade resulterer i et afbud til lørdagens træningskamp mod Island.




























