»Selvfølgelig havde det været dejligt at gå videre til mellemrunden med maksimumpoint, men sådan er det ikke blevet. Til gengæld får vi lige det mellemrunde-kampprogram, vi kunne ønske«, siger stregspilleren Michael Knudsen.
Det nye danske EM-hovedkvarter bliver i Wien – og her spiller det danske hold mandag aften sin første af tre kampe, nemlig mod Rusland. Tirsdag er modstanderen Norge og torsdag Kroatien.




























