Mens det danske håndboldlandshold forsøger at få en hovedrolle ved EM-slutrunden i Østrig, er den klub, der har leveret flest spillere til cheftræner Ulrik Wilbeks mandskab, nemlig 8 af 16 spillere – det håndboldspillende sydøstfynske landsbykollektiv GOG – blevet erklæret konkurs.
Dermed slutter et over 20 år langt håndboldeventyr. Og for en af dem, der har været med næsten fra begyndelsen, TV 2-håndboldeksperten Bent Nyegaard, er det en rystende kendsgerning.


























