Der er jubel i den håndboldinteresserede del af Aarhus, efter at Århus Håndbold søndag vandt en tæt pokalfinale med 27-26 over Skjern.
Dermed udnyttede aarhusianerne den fordel, det var at spille slutkampen foran eget publikum, og håndboldpokalen er nu i Danmarks næststørste by for første gang, siden Aarhus KFUM vandt den i 1981.




























