Monsieur Hansen fra Paris bliver nødt til at melde fra til landsholdet

Skavanker. Mikkel Hansen har gennem en længere periode haft problemer med det ene knæ.
Skavanker. Mikkel Hansen har gennem en længere periode haft problemer med det ene knæ.
Lyt til artiklen

Efter at have spillet klubhåndbold på absolut højeste niveau i både Danmark, Spanien og nu også Frankrig, er det landsholdsspilleren Mikkel Hansens erfaring, at der spilles langt hurtigere, hårdere og mere kontant i den franske liga. Og at spillerne ikke rammes af de ’pudsige’ udvisninger, der ofte kan opleves i danske turneringskampe. »Der bliver virkelig gået til sagen i de franske kampe. De franske dommere tillader meget mere end de danske; de er mere i balance med det, vi spillere kommer ud for i de internationale turneringer«, siger Mikkel Hansen til Politiken – efter at han nu, med fire ligakampe tilbage, har vundet det franske mesterskab med Paris Saint-Germain.

Mikkel Hansen efter suveræn titel: Har ikke været let »Det er altid vanskeligt at sammenligne ligaer og hold, synes jeg, men den franske liga virker meget anderledes end den danske, især i kraft af det væsentlig hårdere spil. Der takles direkte, meget kontant og hurtigt i de franske kampe, mens vi i Danmark er lidt mere afventende med taklingerne. Desuden dækker franskmændene langt mere offensivt op, end vi er vant til i Danmark«. Nu har du vundet det franske mesterskab. Var Paris S-G lige så overlegne, som AG København var det? »Det ved jeg ikke, om jeg kan konkludere. Men det er min oplevelse, at Paris S-G er et meget, meget stabilt hold, der præsterer på et godt niveau i hver eneste kamp. Alle leverer et godt stykke arbejde, og det har gjort os i stand til at kontrollere kampene. Og så har jeg oplevet det samme, som jeg gjorde med AG København, nemlig at vi har mange tilskuere på udebane – alle vil gerne se os. Da vi vandt mesterskabet i Rennes, var der 5.000 tilskuere og masser af stemning«. Altså ingen krise i fransk håndbold? »Overhovedet ikke, snarere tværtimod vil jeg sige. Der er en god medvind i klubhåndbolden; vi oplever slet ikke den nedtur og krise, der rammer spansk håndbold, og som tilsyneladende efterlader FC Barcelona som den eneste topklub«. Du scorede 10 mål i den kamp, der gav jer mesterskabet, men du fører dig ikke frem på topscorerlisten? »Nej, jeg er ikke med i toppen. Det kan man ikke være, når man som jeg har siddet udenfor i fire kampe med en knæskade«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her