Dansk håndbold går en lys fremtid i møde. Det nuværende U19-landshold, som onsdag aften nåede frem til VM-finalen, er efter Ulrik Wilbeks mening et af de bedste hold, han nogensinde har set.
»Jeg kan ikke erindre, at jeg nogensinde har set et hold, der som dette U19-mandskab har været bedre, end det vi ser nu«, siger Wilbek til Dansk Håndbold Forbunds (DHF) hjemmeside.




























