Den danske landstræner for mændenes håndboldhold og sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Ulrik Wilbek, er blevet tilbudt en plads i bestyrelsen i fodboldklubben Brøndby IF.
Det bekræfter Ulrik Wilbek over for Ekstra Bladet. Han kalder tilbuddet spændende, og han havde sagt ja til posten, hvis det ikke havde været for opgaverne i DHF, som ifølge Wilbek selv er uforenelige med en så krævende post som den i Brøndby.




























