Fire danske håndboldspillere og en træner er med, når der om lidt mere end tre uger bliver sat verdensrekord med mindst 37.000 tilskuere til bundesligakampen mellem Rhein-Neckar Löwen og HSV Hamburg.
Arrangørerne oplyser tirsdag, at de foreløbig har solgt 37.000 billetter til kampen, som skal spilles i Commerzbank Arena i Frankfurt.



























