Med tre reddede straffekast viste Niklas Landin sine sædvanlige kvaliteteter som håndboldmålmand, og så krydrede han indsatsen med en scoring, da Rhein-Neckar Löwen nedsablede Füchse Berlin i Bundesligaen.
På hjemmebane i Max-Schmeling-Halle fulgte Füchse Berlin med til 6-6, det stod 10-12 ved pausen, men i anden halvleg tordnede Landin og co. af sted og var på et tidspunkt foran med 11 mål, inden det endte med en knusende udesejr på 30-20.



























