En hård sæson har sat spor i Mikkel Hansens bentøj. Paris-spilleren, der trods relativt tidlig exit i Champions League blev kåret som turneringens bedste playmaker, sidder derfor ude, når landsholdet senere i denne uge spiller to 'ligegyldige' kampe i EM-kvalifikationen mod Litauen og Bosnien.
Mikkel Hansen har problemer med den ene fod. Og han spares fordi der venter langt vigtigere opgaver det kommende år, hvor et nyt format i Champions League vil give flere hårde kampe.




























