Forbundet. Småstater bestemmer stemmerne  og dermed magtfordelingen i det internationale håndboldforbund.
Foto: Billedcollage

Forbundet. Småstater bestemmer stemmerne og dermed magtfordelingen i det internationale håndboldforbund.

Håndbold

Papua Ny Guinea: »Håndbold var ikke en sport her, før IHF kontaktede os«

I Papua Ny Guinea og Swaziland kendte ingen til spillet håndbold, før IHF i 2013 optog dem som medlemmer. Nu forsøger ildsjæle at skabe en håndboldkultur på ryggen af en dynge håndbolde og nogle målstolper, skænket af IHF.

Håndbold

Ud over rodknolden yams og fortidens kannibalisme er østaten Papua Ny Guinea på europæiske breddegrader nok mest kendt fra beretningerne om oceaniensfareren James Cooks øhopperi tilbage i 1770’erne.

Men for håndbold? Næppe.

Min opgave som den første præsident var at finde folk til at spille håndbold

Ikke desto mindre slog netop den danske opfindelse med læderbold og harpiks løse rødder i landet i november 2013, da Det Internationale Håndboldforbund (IHF) på eget initiativ optog papuanerne, selv om ingen øboere dyrkede idrætten. I dag dyrker omkring 1.000 skolebørn i landets hovedstad, Port Moresby, sporten med den begrænsede mængde af bolde, som IHF skænkede øriget den dag, Papua Ny Guinea blev en del af håndboldens globale familie.

»Håndbold var ikke en sport her, før IHF kontaktede os. Man kan spørge, om man ikke burde have introduceret os for sporten, før vi blev optaget. Man har så at sige spændt vognen foran hesten«, siger præsidenten for det papuanske håndboldforbund, Robert Doko.

På den måde ligner Papua Ny Guinea en lang række andre medlemslande i IHF. Lande, der indtil for få år siden aldrig havde drømt om at spille håndbold, men nu sidder med til højbords i IHF.

IHF har i dag 204 medlemmer, men kun 84 spiller håndbold på et niveau, der berettiger til en plads på verdensranglisten. Dertil kommer, at det kun har ladet sig gøre for Politiken at identificere nationale turneringer i 95 af landene. Derfor peger flere kritikere på, at demokratiet er undergravet i verdensforbundet.

Lande eller områder som Jomfruøerne, Nordmarianerne, Aruba, Amerikansk Samoa, Chad, Swaziland, Bhutan og Tuvalu kan bryste sig af at have præcis samme stemmevægt i IHF som etablerede håndboldnationer som Tyskland, Frankrig og Danmark. Endda uden at de nødvendigvis dyrker sporten. Sådan er det for eksempel på Tuvalu, hvor den nationale olympiske komité stadig leder efter en håndboldkyndig person, der kan introducere tuvaluanerne til spillet – efter mere end to års medlemskab af IHF, der også i dette ørige tog initiativet til at oprette et nationalt forbund.

»Men vi kan ikke starte, før vi har en instruktør«, skriver Tuvalus OL-chef, Villiamu Sekifu, i en mail til Politiken.

I skyggen af rugby

Så ilde står det ikke helt til i Papua Ny Guinea, hvor Robert Doko bruger en stor del af sin fritid på at overbevise sine landsmænd om, at håndbold bare er sagen. Foreløbig er det lykkedes som skoleidræt. Præsidenten håber, at det lykkes at fastholde børnenes interesse i så lang tid, at det på sigt også kan lade sig gøre at stille med et seniorlandshold.

»Det er ikke en let opgave. Den store sport her er rugby, men vi håber, at vi på sigt kan stifte fem-seks håndboldklubber og dermed få en liga en dag«, siger Robert Doko, men han efterlyser mere hjælp til den opgave fra IHF.

Man kan spørge, om man ikke burde have introduceret os for sporten, før vi blev optaget

»Vi har fået et introduktionskursus og hjælp til at etablere os på skolerne, men der skal ske en udvikling. For at være ærlig går det temmelig langsomt. IHF har doneret udstyr, men vi mangler virkelig teknisk viden om spillet. Man skal forstå, at vi er i en del af verden, hvor vi ikke kan se håndbold i tv. Så vi kan kun læne os op ad nogle introduktions-dvd’er. Vi mangler meget mere støtte, så vi kan udvikle os indefra«, siger den papuanske håndboldleder, som også er vicepræsident for Oceaniens Håndboldforbund (OHF).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Savner mere hjælp

Historien er den samme i et land 12.000 kilometer fra Papua Ny Guinea. I Swaziland blev det nationale håndboldforbund også oprettet og optaget i IHF i 2013. Igen var verdensforbundet initiativtager.

»Min opgave som den første præsident var at finde folk til at spille håndbold«, siger landets forbundsleder, Sihle Siphesihle W. Mavuso, der intet vidste om håndbold, da han som fodboldtræner blev opfordret til at bestride det nye embede.

»Men det var først i 2014, at vi så, hvordan man rigtig spiller håndbold. Da inviterede IHF os med til turneringen IHF Trophy i Lusaka, Zambia, hvor vi havde et hold for U20-drenge med – der lærte vi virkelig sporten at kende«, siger han og tilføjer, at det først i år lykkedes at spille en officiel håndboldkamp i landet.

Ligesom i Papua Ny Guinea har IHF doneret udstyr til opstarten. Målstolper, net og bolde blev sendt til Swaziland, men siden er støtten ebbet ud.

»Jeg tror, at håndbold har stort potentiale i Swaziland, men det kræver den rette støtte fra vores olympiske komité og fra IHF. Vi håber, at de vil hjælpe os mere. Lige nu mangler vi både en ordentlig arena, flere bolde og mere udstyr, for at sporten kan vokse«, siger Sihle Siphesihle W. Mavuso, som personligt sponserer et af de to årlige håndboldstævner, der bliver afholdt i Swaziland.

Vi skylder hr. Moustafa stor tak for støtten – hvis ikke IHF havde foreslået det, havde der sikkert ikke været håndbold i Swaziland

Selv om Swaziland og Papua Ny Guinea anmoder om mere hjælp fra IHF og præsident Hassan Moustafa, er både Robert Doko og Sihle Siphesihle W. Mavuso taknemmelige for, at verdensforbundet har bragt håndbolden til deres lande.

»Vi skylder hr. Moustafa stor tak for støtten – hvis ikke IHF havde foreslået det, havde der sikkert ikke været håndbold i Swaziland. Normalt dyrker vi mere fodbold, atletik, volleyball, rugby og den slags«, siger Mavuso, mens kollegaen fra Papua Ny Guinea glæder sig over, at håndbolden trods alt bliver bredt ud til en større gruppe lande end blot de europæiske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Derfor håber vi også på mere hjælp fra IHF for at kunne udvikle os yderligere, så vi en dag kan blive anerkendt for vores håndboldspil«, siger Robert Doko.

Indtil da vil Papua Ny Guinea stadig mest være forbundet med yams, menneskeædende stammefolk og James Cook.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden