Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I Danmarks gruppe kom de norske viceverdensmestre (i hvidt) også godt fra land med en sejr over Tunesien på 34-24 i Jyske Bank Boxen i Herning.
Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

I Danmarks gruppe kom de norske viceverdensmestre (i hvidt) også godt fra land med en sejr over Tunesien på 34-24 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norge slår Tunesien med 10 mål – franske verdensmestre åbner med smal sejr

Frankrig måtte på hårdt arbejde, da Brasilien fredag blev besejret i begge holds første kamp ved VM.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De forsvarende verdensmestre i herrehåndbold, Frankrig, måtte kæmpe for sejren, da holdet fredag spillede sin første kamp ved VM.

Her blev Brasilien besejret med cifrene 24-22.

Brasilianerne formåede at opbygge og holde en smal føring i kampens indledning, men måtte som pausen nærmede sig give efter for de franske favoritter, der gik i omklædningsrummet foran 16-13.

Men Brasilien lagde sig ikke ned og kæmpede videre i anden halvleg.

Med cirka ti minutter tilbage stod der 21-21, og Frankrig, som er taget til VM uden superstjernen Nikola Karabatic, der er skadet, måtte således arbejde hårdt for at tage sejren.

Norge slår Tunesien i Danmarks gruppe

I Danmarks gruppe kom de norske viceverdensmestre også godt fra land med en sejr over Tunesien på 34-24 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Nordmændene var foran med 18-13 ved pausen, og der var aldrig rigtig tvivl om kampens udfald.

Tidligere fredag vandt Østrig med 29-22 over Saudi-Arabien i samme gruppe.

De forsvarende europamestre fra Spanien indledte også VM med en sejr fredag. Her blev Bahrain sikkert slået med 33-23.

Spanierne var foran med fem mål efter de første 30 minutter.

Sverige vandt fredag også i den første kamp ved verdensmesterskaberne.

I Royal Arena i København blev Egypten med nød og næppe besejret med cifrene 27-24. Først til allersidst trak svenskerne fra.

Tidligere fredag tog Angola en imponerende sejr over Qatar i samme gruppe, som Sverige er i. Angola var bagud med et enkelt mål med et halvt minut tilbage, men formåede alligevel at vinde 24-23 efter to lynscoringer.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden