Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Niklas Landin Jacobsen spillede en markant bedre kamp end den sidste mod Montenegro.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark får revanche med storsejr i EM-kvalifikationen

Det danske herrelandshold i håndbold vandt med 37-26 over Montenegro og fører EM-kvalifikationsgruppen.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske herrelandshold i håndbold sørgede lørdag for at hævne det bitre 31-32-nederlag, som holdet led i onsdagens EM-kvalifikationskamp i Montenegro.

På hjemmebanen i København vandt Danmark med 37-26 over Montenegro, og resultatet betyder, at danskerne topper Gruppe 8 i kvalifikationen.

En udsolgt Royal Arena satte en flot ramme for opgøret, hvor et rødt og hvidt publikum på ingen måde havde glemt den store danske bedrift ved VM i januar og fortsatte guldfejringen med bølgegang og Volbeat.

Magnus Landin satte festen på banen i gang med første danske scoring efter en flot frispilning fra Mikkel Hansen, og så var de gode takter fra VM tilbage på det danske hold, og det noget kluntede spil fra onsdagens nederlag lagt på hylden.

Hansen, der for nylig blev kåret som verdens bedste håndboldspiller for tredje gang, fordelte fornemt spillet, og fra fløjene og stregen var de danske profiler skarpe.

Niklas Landin, der leverede en decideret dårlig præstation i Montenegro, var som forvandlet og diskede op med flere store redninger i det danske mål.

Glansen var gået af den helt store helt

Samtidig var glansen gået af Montenegros helt store helt fra første kamp, målmand Nebojsa Simic, og efter 17 minutter satte han sig på bænken og overlod målet til Mile Mijuskovic.

Han havde bedre held med at pille flere af de store danske chancer og var med til at vende kampen en smule.

Det danske spil i både forsvaret og angrebet blev mindre koncentreret, og mod slutningen af første halvleg hentede Balkan-landet ind på det danske forspring, der undervejs i halvlegen var oppe på seks mål.

Danmark gik til en tiltrængt pause foran med blot 14-11.

De danske spillere så ud til at have fået en effektiv peptalk af træner Nikolaj Jacobsen i omklædningsrummet. Holdet kom stormende på banen og satte fire hurtige scoringer i kassen og tvang Montenegro til at tage timeout efter fem minutter.

Var kun på banen i få sekunder

Lige lidt hjalp det dog for montenegrinerne, og især en storspillende Lasse Svan på højrefløjen fortsatte den danske fest.

Med knap ti minutter tilbage af kampen kunne han holde fyraften med otte scoringer på kontoen og overlade pladsen til Johan Hansen.

Samtidig blev der også plads til Emil Jacobsen, men det blev kun til ganske få sekunder på banen i debutkampen for venstrefløjen, inden han fik en udvisning

Han fik dog chancen igen og med et minut tilbage af kampen satte han sit første landskampsmål og Danmarks sidste mål i kampen i nettet og var dermed med til at sikre den fortjente danske storsejr.

Tidligere lørdag vandt Ukraine med 27-26 over Færøerne i Danmarks pulje.

De to bedste hold i hver pulje kvalificerer sig til EM-slutrunden, der spilles i Sverige, Norge og Østrig til januar næste år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden