En af Hassan Moustafas kongstanker er, at håndbolden skal være en global sport, der ligesom fodbold vækker beundring og fascination lige fra den yderste klitrække til den største metropol. For at sparke til håndboldens udvikling har præsidenten for Det Internationale Håndboldforbund med virkning fra den aktuelle slutrunde fået udvidet VM til at omfatte 32 deltagere mod tidligere 24.
Ideen er, at det udvidede deltagerantal skal skabe plads til nogle mindre nationer, der via en plads ved VM forhåbentlig både kan skabe reklame for håndbolden i hjemlandet og samtidig lære noget af at være med, så holdet med tiden bliver bedre.




























