Det her kan være historien om, hvordan et dansk håndboldhold kollapsede i den største af alle klubkampe. Men det kan også være historien om, hvordan Aalborg Håndbold vandt et sæt historiske sølvmedaljer og efter flere sensationer først blev stoppet af suveræne FC Barcelona.
For Aalborg Håndbold tabte Champions League-finalen efter at have vundet hele Europas håndboldhjerter i et eventyr af en europæisk sæson. For få måneder siden var de danske mestre tæt på ukendte uden for vores eget lille kongerige. Nu ved hele Europa, hvem Claar, Sandell og Saugstrup er.
FC Barcelona vandt deres kamp nummer 60 af 60 mulige i denne sæson. Prøv lige at smage på, hvor sindssygt det lyder. Så naturligvis er de fortjente Champions League-mestre og en værdig overmagt for Aalborg Håndbold, der undervejs mod verdens største klubkamp har besejret Nantes, Veszprem, Porto, Flensburg-Handewitt og Paris Saint-Germain.
Det er Barcelonas niende Champions League-titel. De har vundet flest af alle. Aalborgs største resultat i mesterturneringen før denne sæson var to ottendedelsfinaler i 2014 og 2015. Ved begge lejligheder var det i øvrigt Barcelona, der sendte dem ud af turneringen.
Ekstase mod fokus
Naturligt nok svævede Aalborg langt over skyerne allerede før finalen, mens deres modstandere havde solid grund under fødderne. Var man i tvivl om det, kunne man bare kigge op på storskærmen i Lanxess Arena, der omtrent et kvarter før kampen viste interviews med de to holds trænere.
De danske mestre slår sensationelt PSG og er i Champions League-finalenDer var ingen lyd på – man skulle jo nødig gå glip af et par minutters techno – men Stefan Madsens smørrede smil sagde alt. Han var kåd som en nyudklækket student med et lyn i huen forud for den Champions League-finale, han aldrig havde troet, at han skulle stå i. Billederne af Aalborg-træneren stod i skærende kontrast til det intetsigende ansigtsudtryk hos Barca-træner Xavier Pasqual. Han kunne lige så godt have været på vej til en opvisningskamp i Maribo Hallen.
På samme måde var den katalanske jubel også til at overse efter lørdagens semifinalesejr over Nantes. Et par highfives og krammere var rigeligt, og så understregede de ellers, at de kun var halvvejs, og at der kun er én vinder mod tre tabere ved et Final4.
For Aalborg var semifinalesejren anderledes meriterende. Det var ikke alene den største sejr i klubbens historie. Det var det største resultat af et dansk klubhold nogensinde. Aldrig før har et dansk herrehold været i en Champions League-finale. Nordjyderne var i ekstase – indtil de overværede de surrealistiske billeder fra EM-kampen i Parken hjemme på hotellet.
Men hvad er så den bedste indgang til en finale? Den – godt nok spolerede – ekstase, den med ét virkelige drøm eller det iskolde fokus forud for den kamp, der definerer sæsonen i Barcelona, hvor man altså ikke spiller for at blive spanske mestre?
Dansk drømmestart
I en håndfuld minutter så det ud til at være Aalborgs finale. Da Lukas Sandell scorede kampens første mål, Mikael Aggefors reddede Blaz Janc, og Sebastian Barthold fra en umulig vinkel drejede bolden i mål til 2-0, der så det vitterlig ud til, at nordjyderne skulle prøve at stikke poterne ud på Rhinen. De var ikke faldet igennem.
Aalborg kom foran med 5-2, da dommerne efter et videotjek vurderende, at Lukas Sandells skud sneg sig over målstregen. Skulle det virkelig? Var det sandt? Kunne Aalborg Håndbold løfte pokalen? Kunne Henrik Møllgaard grine ad hele Danmark og sige, hvad sagde jeg?
Nej. Langsomt, men sikkert kom Aalborg-spillerne ned på lavere og lavere luftlag. Barcelona skulle kun bruge halvandet minut til at udligne Aalborgs føring, og efter deres sjette scoring i træk måtte Stefan Madsen ty til en timeout.
Aalborg-chefen fik skældud hjemme før kulminationen ved RhinenDen helede ikke såret, sådan som det var tilfældet i semifinalen mod PSG. Bogstavelig talt havde Barca-forsvaret krammet på Felix Claar. Svenskeren med den kometagtige sæson for Aalborg har udviklet sig til at være en af verdens allerbedste, men verdens bedste forsvar var konstant over ham.
I en periode på 12 minutter scorede Aalborg bare en enkelt gang, og når modstanderne samtidig skruede gevaldigt op for tempoet og spænede frem over det blå halgulv, gjorde det nas på tavlen. Favoritter bombede mål ind på stribe, og ligesom i semifinalen skiftede de stort set hele holdet halvvejs i begge halvlege. Så kom der bare en frisk flok stjerner på banen.
Tommel op til familien
Danske Kevin Møller pillede et straffekast fra Buster Juul mod slutningen af første halvleg, og den anden dansker i den ikoniske blå-røde trøje, Casper U. Mortensen, havde overskud til at sende en tommel op mod sin familie på niende række, mens han gik til pause. Barcelona førte med 16-11 halvvejs inde i magtdemonstrationen.
Der er ikke noget, der hedder synd i elitesport, men Aalborg havde nu ikke fortjent, at 2. halvleg blev spansk paradekørsel. Da Barca-keeper Gonzalo Perez de Vargas med et lille kvarter igen også kom på måltavlen, stod der 28-18 oppe under loftet i håndboldkatedralen. Målmanden scorede i alt tre gange i slutminutterne, og hver gang var Casper U. Mortensen inde at give ham en krammer.
Selv om halspeakeren konstaterede, at »alt stadig er muligt«, var udfaldet af finalen lige så sikkert, som Aalborg-spillernes blikke var tomme. Når pokalen står ved midterlinjen og skinner, vil man selvfølgelig gerne have fingre i den, men om få dage, måske kun timer, vil det gå op for de historiske Aalborg-spillere, hvilket eventyr denne Champions League-sæson har været.
Barcelona vandt trofæet og guldet, men Aalborg vandt i allerhøjeste grad også deres sølvmedaljer. De gjorde det umulige muligt – selv uden den sidste sensation.
fortsæt med at læse
