På en tung aften i MVM Dome i Budapest blev de danske drømme om det første europamesterskab siden 2012 knust af Spanien, der med en taktisk uhyre veldisciplineret indsats fuldstændig pillede guldglansen af de dobbelte verdensmestre og spillede sig til en sejr på 29-25.
For første gang i denne slutrunde mødte Danmark et hold, der rent defensivt havde den rigtige opskrift på at bremse Mathias Gidsel, og så smuldrede det danske angrebsspil og var til sidst det rene ingenting.




























