For første gang var der tænding i Malmö Arena, da Kroatien spillede med musklerne og holdt liv i VM-håbet med uafgjort 32-32 mod de danske verdensmestre.
Det hårde kroatiske spil gik især ud over Mathias Gidsel, der i perioder lå mere ned, end han var på benene. Det gav så plads til hans gamle kammerat fra GOG-dagene, Simon Pytlick, der brændte en formidabel kamp af.




























