Hassan Moustafa har regeret over Det Internationale Håndboldforbund (IHF) siden 2000, og på grund af sin solide magtbase funderet på små og store lande uden for Europa kan egypteren selv bestemme, hvor længe han vil blive siddende som præsident.
Om to år udløber den nu 79-årige Moustafas sjette periode som uantastet leder af IHF, og formanden for DanskHåndbold (tidligere Dansk Håndbold Forbund, red.), Morten Stig Christensen, ser ikke umiddelbart andre kandidater til posten.




























