Mikkel Hansen er ikke med, når Aalborg Håndbold onsdag aften afslutter gruppespillet i Champions League mod Kielce fra Polen. Og heller ikke i den nærmeste fremtid vil håndboldfans få den levende legende at se på halgulvet.
Fysikken driller den 36-årige bagspiller, der nu har trukket stikket på ubestemt tid.
»Han har nogle problemer med den ene lyske, som vi skal tage alvorligt. Det er ærgerligt, men vi er nødt til at investere noget tid i at få ham 100 procent klar igen«, siger Aalborg-træner Stefan Madsen til Nordjyske.
Træneren erklærer sig tryg ved situationen, fordi Aalborg råder over en bred og stærkt besat spillertrup.
Håb om tilbavevenden til slutspillet
Samtidig er klubben allerede kvalificeret til Champions League-kvartfinalen og er meget tæt på at have sikret sig førstepladsen i grundspillet i den hjemlige liga.
Der er altså nogle uger til, at der for alvor står noget på spil. Håbet er, at Mikkel Hansen kan være tilbage, når slutspillet i håndboldligaen begynder i starten af april.
Stefan Madsen stopper i Aalborg Håndbold et år før tidInden kampen mod Kielce er Aalborg nummer to i Champions League-gruppen. Her bliver holdet liggende, hvis førende THW Kiel som forventet tager point hjemme mod Zagreb.
ritzau
fortsæt med at læse




























