Danmark er i EM-semifinalen

Lyt til artiklen

Danmark er i EM-semifinalen i håndbold for fjerde gang i træk.

Den femte sejr på stribe i Boxen i Herning blev på 28-24 over Ungarn, og selv om danskerne havde lidt grus i maskineriet, så blev førstepladsen i mellemrunden sikret allerede inden den sidste kamp mod Island på onsdag.

Danmark førte 14-11 ved pausen efter en første halvleg, hvor Ungarn kom tilbage efter en fornem dansk start.

Fire og fem næsten hele anden halvleg

Efter pausen blev føringen udbygget til fem mål til 18-13 og så vekslede føringen mellem fire og fem mål helt frem til de sidste tre minutter, da Ungarn pludselig kom faretruende tæt på.

Men da Lasse Svan Hansen på en aflevering fra Mads Mensah Larsen svævede ind fra fløjen og scorede til 27-24 med 1.03 min. tilbage var udfaldet en kendsgerning.

Således forløb kampen ifølge livedækningen - med et enkelt lille teknisk udfald i første halvleg:

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her