Det vækker bred undren i håndboldmiljøet, at Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har nedlagt forbud mod, at svenskeren Tobias Karlsson stiller op til EM i Polen med et regnbuefarvet anførerbind på armen.
Karlsson ville dermed vise sin støtte til homoseksuelle og slå fast, at alle mennesker i hans øjne er lige meget værd. Men den går ikke, lyder det fra EHF til stor undren i den svenske lejr.




























