Reservemålmand Kevin Møller fik slutrundedebut og reddede et straffekast i sin første aktion, men de sidste minutter på banen kunne han måske godt have undværet.
Danmarks storspillende anfører Niklas Landin måtte nemlig trække sig tilbage til bænken med lidt skavanker i den ene fod, der blev behandlet med is. Men keeperen forsikrer overfor Ritzau, at han selvfølgelig er klar til at spille igen mandag mod Montenegro.
























































