Heller ikke i andet forsøg lykkedes det for håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson at føre Danmark frem til semifinalen ved en slutrunde.
Holdets målsætning glippede, da det onsdag blev til nederlag på 23-25 til Tyskland. Landstrænerens position er dog ikke til overvejelse af den grund, fastslår Dansk Håndbold Forbunds sportschef, Ulrik Wilbek.




























