Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Dansk EM-højtryk over Herning

Lyt til artiklen

I takt med at tøvejret for alvor er sat ind over de danske breddegrader, så har også de danske håndboldkvinder spillet sig brandvarme i EM-turneringen.

Og når de i aften løber på banen til den første kamp i mellemrunden mod de russiske verdensmestre i Hernings imponerende Jyske Bank Boxen, vil temperaturerne måske nærme sig det sommerlige. I går havde over 10.000 tilskuere sikret sig billet til opgøret, og med den hastighed, adgangskortene ryger over disken med, tyder det på en udsolgt hal med 12.500 på lægterne.
Rumænien-opskriften skal frem igen
Netop Danmark og Rusland har gennem tiderne udkæmpet nogle gevaldige slag på håndboldbanen – blandt andet i EM-semifinalerne i 2002 og 2004 med Danmark som vinder begge gange – og aftenens duel forventes også at blive en fysisk sag. Efter opgøret mod Spanien, der rystede Danmark med sin offensive 3-3-opdækning, ser de danske spillere frem til den mere traditionelle russiske spillestil, som burde stå godt til dem. Den danske playmaker Lærke Møller mener, opskriften bør ligne den, der fældede Rumænien i gruppespillet. »Vi skal have længere angreb, så vi kan få dem ud at sejle i forsvaret. De her store piger skal ud og bevæge sig, og så skal vi komme igennem i hullerne i stedet for at skyde over dem«, forklarer Lærke Møller. Pressede spillere I den modsatte ende foran det danske mål bliver udfordringen at holde de store russiske skytter, som vil lægge et tungt pres på Danmarks spillere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her