Målvogter får tørt på: Hun er psykopat, hun skal jo trække sig

jernlady. Lærke Møller blev ufrivilligt hovedperson og offer i kampen mod Rusland.
jernlady. Lærke Møller blev ufrivilligt hovedperson og offer i kampen mod Rusland.
Lyt til artiklen

Lærke Møller måtte en tur i gulvet undervejs i 26-20-sejren over Rusland.

Russernes målvogter Anna Sedoykina bremsede et dansk kontraløb hårdt og kontant, da hun stillede sig i vejen for en fremstormende og uforberedt dansk playmaker.

Danmark skruer helt op for EM-feberen

Nødbremsen kostede russeren et rødt kort, og det var Møller godt tilfreds med.

»Lige da jeg vendte mig om, stod hun der. Det var lige som at løbe ind i en mur, jeg så hende ikke. Hun er psykopat, hun skal jo trække sig«.

»Jeg ved ikke, hvad hun havde gang i, men det var da fint, at hun røg ud for det«, siger FCM-spilleren, der kunne fortsætte med at spille efter at have sundet sig et par minutter.

Pytlick roste sine spillere

Hun føler, at det danske hold er blevet mere og mere sammenspillet, efterhånden som turneringen er skredet frem. Kombineret med opbakningen fra 11.500 tilskuere resulterede det i Danmarks bedste kamp i turneringen indtil videre.

»Vi skulle lige spille nerverne af os de første tre-fire minutter. Publikum bakkede os rigtigt op, og så red vi bare på en bølge. Vi ved, hvor vi har hinanden og laver ingen dumme tekniske fejl længere, som vi gjorde i de første kampe«, siger hun.

Ekspert kalder Pytlick for genial

Alligevel er hun forsigtig med at love, at semifinalepladsen er hjemme, selv om det blot kræver én sejr i de kommende to kampe.

»Vi er tættere på, end vi var før. Men vi har stadig to kampe, som vi er nødt til at fokusere på. Vi vil ikke tabe nogen af dem, og vi skal også stadig bygge videre på vores spil«, siger Møller, der er klar til kamp i aften mod Kroatien kl. 20.45.

Topscoreren: Den skulle bare ind

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her