De danske håndboldkvinder er nu blot et point fra at have kvalificeret sig til semifinalen ved EM i Ungarn og Kroatien.
Det står tindrende klart efter sejren i aften på 23-20 over det ungarske hjemmehold, der bare ikke havde klassen til for alvor at udfordre et i perioder ganske velspillende dansk hold. Kan Spanien ikke vinde onsdagskampen, skal Danmark således spille semifinale i Budapest fredag aften.




























