Der er en dansker på begge trænerbænke, når Danmark og Brasilien mødes i aften i den femte og sidste indledende gruppekamp ved VM i kvindehåndbold.
Den tidligere GOG- og FCK-træner Morten Soubak står nemlig på fjerde år i spidsen for det brasilianske landshold, som han har ført op i verdenseliten, og han erkender, at det er anderledes at spille mod sit fædreland.




























